Tiden går

Tiden går stærkt.

Man kan vægte tid i penge, lykke, sorg, osv. Men nogle gange er tiden bare tid. Det sidste halve år har tiden for mig været noget som ikke kunne gå stærkt nok, og nu når jeg snart er ved enden, vi er ved enden af dette skoleår. Og nu kan jeg kun spørge mig selv om det gik for stærkt, nogle gange føler jeg at alt går utroligt langsomt, men når jeg kigger tilbage opdager jeg at tiden bare smuttede ud af mine hænder.

Jeg ville ønske at jeg havde haft mere tid med jer for intet kan blive det samme igen, og nu når jeg forlader jer, kan jeg kun savne det som gjorde og gør vores klasse et fantastisk sted at befinde sig i. Jeg ville ønske at jeg kunne dele det sidste år med jer, og jeg er sikker på at blive skide ked af det når jeg ved at I fortsætter uden mig. I har stadig så meget at opleve sammen, men jeg vil prøve at se tilbage på jer med glæden om at jeg var en del af det engang. Og jeg vil ikke ønske at det skulle have været på en anden måde.

Men det er løgn, for lige nu er der intet andet jeg hellere vil, end at tilbringe det sidste år sammen med jer. At færdiggøre 3.g står utrolig højt på min ønskeliste, men at række ud efter noget jeg ikke kan få virker også meningsløst.

Det er som at lette fra reden med brækkede vinger, for jeg kan ikke tage jer med hvor jeg skal hen, og forhåbentlig vil jeg have nået at finde en nødplan inden jeg lander på jorden igen.

Men her på det sidste har jeg indset, at det måske ikke er så slemt at lade tiden løbe fra en. For i enden så er tiden brugt men ikke spildt.

I alt tak, jeg håber ikke at I kommer til at savne mig lige så meget som jeg kommer til at savne jer, men jeg håber nu at I vil savne mig bare en lille smule.

Måske ses vi snart og måske er det her sidste gang, i det tilfælde så er der ikke så meget at gøre ved det, andet end at værdsætte den tid vi har delt. Men husk at lev, for det vil jeg i hvert fald prøve på.

Et mere eller mindre kliche farvel herfra.

Ps. jeg håber at blive inviteret til den næste julefrokost!