Et lille barn

”Stille, stille, stille nu står solen op, nattens trolde er forsvundet. Den sidste fløj bort i en kaffekop og bli’r nok aldrig fundet.

Åh jeg kigger på stjernerne og drømmer mig langt ud i det blå…”

En gammel drøm om trolde, vækker mit indre barn, har du været væk? Du gemmer dig fra mørket, indtil sol’ står op

Stille, stille, stille nu står solen op.

Hvor er du henne nu? Er du stadig hos mig? Jeg får kun dig at se, når voksne bli’r for meget. En gammel sang dig vækker, fra dit sovekammer.

Jeg kigger på stjernerne og drømmer mig langt ud i det blå.

Jeg har dig stadig hos mig, for evigt jeg dig gemmer. Måske en dag du mig forlader? Jeg savner dig, alting var så nemt. Nu en masse pligter, smilet svinder. Finder ny glæde, men aldrig det samme.

Mit hjerte længtes efter nemmere dage - hvor blev de mon af? Jeg ved jo godt at vi den vej skal gå… Du står stille, bliver mørkegrå. Alene jeg skal gå, mod mit voksne jeg.

Mine øjne glider stille i, mindet om dig, der evigt varer ved. Du er hos mig i drømmen, klar og lys. Et lille barn med dig jeg altid er.

”Stille, stille, stille nu står solen op, nattens trolde er forsvundet. Den sidste fløj bort i en kaffekop og bli’r nok aldrig fundet.

Åh jeg kigger på stjernerne og drømmer mig langt ud i det blå…”