Raseri

Her er ingen lyde. men stormen  er øredøvende.

Jeg trækker vejret, men alt luft er sammenklemt

Sidder fast i halsen.  eller sidder halsen fast i sig selv.

Alt sidder fast i alt. Atomer og reb.

Reb forstår sikkert mere end mennesker gør.

Kigger ud af vinduet forbi de røde gardiner.

Jeg ser dem ikke. Jeg ser selv rødt.

De andre er blinde.

Tvivler på hvor meget jeg overhovedet selv kan se.

Den altigennemtrængende storm brydes af banken på døren.

En hånd rækker posen med katjes frem.

En hånd med dårlig korttidshukommelse.

Sur med en sød-saltet smag i munden.

Lyder som titlen på en kogebog der aldrig bliver udgivet.

”At rejse er at leve” - som den gode gamle Hans Christian Andersen engang sagde, dét er mit yndlings citat af dem alle.

Lige siden jeg begyndte og tjene mine egne penge i en alder af tretten år, så har jeg altid omregnet min løn til flybilletter. Lige fra da jeg dagligt gik op i den lokale Rema for min farmor, til jeg faktisk fik et ansvar i Kvickly og nu fem år senere hvor jeg er i Imerco. Man kan dog ikke få særligt mange flybilletter for en minimumsløn, men det er længslen efter at komme ud, som trækker. Den evige udlængsel.
Jeg har været flere steder i Europa og Afrika; Spanien, Italien, Tyskland, Sverige, Tunesien, Kenya og man kan næsten blive ved. Jeg bliver aldrig træt af det, og allerede en uge efter jeg er kommet hjem fra en ferie ser jeg allerede frem til den næste. Man får let et snævert syn på hverdagen og på livet, jeg tror på, at hvis man rejser, får man et udvidet perspektiv og kan se tingene fra flere forskellige vinkler.

Den anden dag så jeg en status opdatering på Facebook, statussen var ’postet’ af en af mine gamle venner og den lød noget i stil med dette: ”Hvis du konstant længes efter næste rejse, så burde du stoppe op og få styr på hverdagen, så du ikke altid længes væk” (Citeret frit fra hukommelsen)

Det fik mig til at reflektere over om jeg længes væk, fordi jeg rejser flere gange om året. Er jeg på flugt?
Jeg tror på, at det er sundt at rejse og ikke ’bare’ til det samme sted hver eneste gang, jeg kender flere som altid tager på sommerferie i det samme land og på det samme hotel, men med hvilket formål? Jeg har lært en masse ved at rejse til forskellige lande, jeg ved dog ikke, hvad der har lært mig mest. Var det at bo ved siden at folk som har oplevet rigtig sult i Tunesien, eller at opleve en franskmand med massere af penge brokke sig over champagnen en lun aften i Italien?
Jeg elsker at rejse, og jeg drømmer altid om den næste rejse. Jeg tager det hele med mig hjem i hjertet, og jeg vokser af det. Jeg værdsætter alt hvad jeg har, og jeg bliver et bedre menneske.

I uge 27 rejser jeg til Italien med mit gymnastikhold for at deltage i Festival Del Sol, det bliver min første gang som deltager i den festival, men min tredje gang i Italien. Få uger efter rejser jeg til Gran Canaria for at fejre min fars 60 års fødselsdag, en rejse der har været planlagt siden vi fejrede hans 50 års på Mallorca. Jeg skal nyde lækker mad i selskab med mennesker som jeg elsker og holder af, og jeg skal kigge på stjerne fra flere forskellige vinkler.

Nej, jeg er ikke på flugt fra min hverdag, jeg er på jagt efter livet. Den som griner mest, ser mest, forstår mest, deler mest, oplever mest, danser mest, glædes mest og rejser mest - vinder i sidste ende.

// Christina Dalsig