Der ligger
en masse ufærdige sider foran mig nogle som er næsten færdige, andre der næsten
ikke er påbegyndt og flere som samler på spindelvæv i massevis. De er en del af
den bog der er ved at blive skrevet en bog, som først vil blive afsluttet den
dag jeg ikke længere vil være og finde i denne verden. En bog der er så personligt
og uvurderligt, som noget kan blive.
Der står navne skrevet henover papirerne; Cathrine, Mads, Ditte og mange flere, hvor historierne er påbegyndt. Historier som gemmer på mindeværdige og tårefyldte stunder, som der hver især har været mellem alle disse personer og mig selv. Disse personer har jeg selv valgt skulle være en del af min bog enten på den ene eller den anden måde gennem valg jeg har taget, eller under sene aftenstunder i godt selskab.
Og så er der de sider som ligger helt uskrevne og er stoppet midt i en sætning af et komma, og som aldrig har fået sat det sidste punktum. Det føles som om alting er blevet gråt. Som når regn falder fra en skyfri himmel. Når man ude i horisonten kan fornemme de grå skyer, som langsomt driver indover land og til sidst har fortæret den blå himmel og alting er blevet gråt.
Med tiden bliver det som har stået på siden blot et minde, som bliver mere og mere grumset.
Det er ved at være på tide at afslutte den uskrevne sætning, den sætning som aldrig blev fuldført. Vende ryggen til historien bagved og sørge for at den får en afslutning - sætte det sidste punktum.
Der står navne skrevet henover papirerne; Cathrine, Mads, Ditte og mange flere, hvor historierne er påbegyndt. Historier som gemmer på mindeværdige og tårefyldte stunder, som der hver især har været mellem alle disse personer og mig selv. Disse personer har jeg selv valgt skulle være en del af min bog enten på den ene eller den anden måde gennem valg jeg har taget, eller under sene aftenstunder i godt selskab.
Og så er der de sider som ligger helt uskrevne og er stoppet midt i en sætning af et komma, og som aldrig har fået sat det sidste punktum. Det føles som om alting er blevet gråt. Som når regn falder fra en skyfri himmel. Når man ude i horisonten kan fornemme de grå skyer, som langsomt driver indover land og til sidst har fortæret den blå himmel og alting er blevet gråt.
Med tiden bliver det som har stået på siden blot et minde, som bliver mere og mere grumset.
Det er ved at være på tide at afslutte den uskrevne sætning, den sætning som aldrig blev fuldført. Vende ryggen til historien bagved og sørge for at den får en afslutning - sætte det sidste punktum.
-
Christina Dalsig, 2.a
