En ”løgnhistorie”

Det er sjovt som nogle historier og fortællinger kan sidde fast i ens hukommelse i mange år, uden man tænker over det.

For ti år siden, var jeg på vandretur med mine bedsteforældre på Skåneleden i Sverige. En af de sidste aftener mødte vi et ungt par som skulle overnatte i samme shelter som os. Det blev mørkt og vi sad rundt om bålet og snakkede. Pludselig spurgte den unge mand, om jeg ikke ville høre en ”løgnhistorie”, det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg hørte historien to gange den aften og siden da har jeg kunne huske den udenad. Og det er først nu, ja faktisk lige om lidt, at den for  første gang bliver nedskrevet og læst op fra et stykke papir, for ellers har den gået fra mund til mund i mange går.. En rigtig ”vandre historie”

 

Der var en gang, og for enden af den gang var der en dør. På den anden side af den dør, var der et kuglerundt hus uden døre eller vinduer. I hjørnet af det hus sad en skaldet mand med langt hår i nakken .  Pludselig bankede det på døren, og den skaldede mand med langt hår i nakken sprang op og åbnede døren. Udenfor stod en død mand. I den ene hånd havde han en kniv, i den anden havde han en pistol og i den tredje havde han også en kniv! Den skaldede mand med det lange hår i nakken blev bange og løb ud af huset og ned til havnen, men på vej til havnen faldt han ned i et kæmpe stort hul, som han ikke kunne komme op af. Han kom i tanke om, at i han hjemme i  skuret havde han en stige. Han kravlede op af hullet, løb hjem og tog fat i døren til skuret, men den var låst, og nøglen lå inde i skuret! Så den skaldede mand med det lange hård i nakken, åbnede døren, fandt nøglen, gik ud, låste låsen op, gik ind, hentede stigen og løb ned til havnen igen. Men da han kom ned i hullet opdagede han at stien var for kort! Så han gav sig selv 3 på kassen, 1, 2, 3, og stillede stien oven på dem og kravlede op af hullet. Da han kom helt ned til haven lå der tre skibe. Et uden side, et uden bund, og et der slet ikke var der. Den skaldede mand med det lange hår i nakken tog en hurtig beslutning, og hoppede ned i det skib der slet ikke var der, for så kunne den døde mand ikke se hvor han sejlede hen. Han kom hen til en ødet ø, hvor der stod tre nøgne negere med hænderne i lommerne og så sure ud. Den skaldede mand med det lange hår i nakken blev bange og løb ind i junglen og op i et træ. Her sad han til det blev aften. Pludselig kom der en tiger forbi, så den skaldede mand med det lange hår i nakken hoppede ned på tigeren, tog den i lommen, gik op til kiosken og vekslede den  til to 5’ere, så han kunne ringe hjem fra mønttelefonen og høre om den døde mand stadig var der. Men der var ingen der tog telefonen. Den skaldede mand med det lange hår i nakken gik ned til stranden igen, men hele øen var hegnet ind. Så tog han en orangutang, tog det orange væk og klippede hul i hegnet med tangen. Da han kom ned til vandet kunne han ikke finde båden, for den var der jo slet ikke. Den skaldede mand med det lange hår i nakken begyndte at svømme, og da han senere var kommet hjem, satte han sig i sin stol med en kop varm kaffe og tænkte over dagen. Pludselig gik det op for ham, at han jo slet ikke kunne svømme, og så druknede han i kaffen!

Et godt blow

De første skridt, til det vi i dag kender som internettet blev taget i 1960’erne. Det blev udviklet af det amerikanske militær. Det primære formål var at det ikke skulle værre muligt for fjenden, at fjerne store mængder data med et slag. Det har i dag udviklet sig til en meget vigtig ting i det moderne samfund.

Hvordan jeg fik ideen til hvad jeg ville skrive om stammer fra i går, da jeg satte mig ned for at skrive det her blogindlæg. Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle skrive om, så derfor valgte jeg og gå på internettet, nærmere bestemt Google. her var min idé at søge under ’’et godt bloginlæg’’ For at få lidt indspiration. Men da jeg havde skrevet ’’et godt blo’’ kom Google med nogle lidt uventede forslag til hvad jeg måske søgte efter. Øverst lå ’’et godt blow’’ nede under kom så alverdens guider om hvordan man gav det helt rette blowjob. Dette er et lidt sjovt eksempel, men det fik mig til at tænke over hvor nemt det er for vores generation og få fat i indformation.

Min far var i starten meget skeptisk over for internettet. ’’Der er ikke noget på nettet man ikke kan finde ud af i et lektiekon’’. Men her var et lysende eksempel på noget man højst sandsynligt ikke kunne slå op i et lektiekon. Og det synes jeg er mega fedt, ikke så meget det at man kan lære og give et godt blowjob, men mere det at du har adgang til så sindssygt stor mængder information, om så sindssygt forskellige emner hele tiden. Jeg kan næsten finde ud af alt, hvis jeg gider bruge lidt tid på internettet. Og uden at jeg behøves og læse en hel bog, men min søgning bliver mere specifik. Jeg er overbevist om at mange i gennem tiden har søgt på viden på internettet som de fandt vigtig. Men som de aldrig kunne finde på og spørger et andet menneske om.

Det kunne for eksempel værre noget så alvorligt som sumptomerne på brystkræft. Hvor nogle måske vil føle det grænseoverskridende og skulle tage til en læge for at få det tjekket. Og især når de ikke er helt sikre på om det nu er kræft. Det kan i værste tilfælde ender op med at de ikke og få det undersøgt. Det tager mig lige præcis 35 sekunder og finde ud af hvad symptomerne på brystkraft er. Så derfor vil jeg bare sige tak internet for at rede liv og lære folk andre vigtige egenskaber.

Grib dagen før det bliver for sent

Jeg kan mærke på mig selv hvornår man har de gode dage og de dårlige dage. De dårlige dage har man det, som om en ond, ond djævle er sendt direkte ned i fjæset på dig, som om man vågner op til en blanding af Fetterlein og Amalie, der diskuterer og skændes lige oppe i ansigtet på dig, en følelse af guds tis styrter ned i hovedet på dig. Kort beskrevet, en virkelig lorteoplevelse, som er så svær at gøre god. Og det ødelagde virkelig bare ens humør, livsglæde og sjæl.

 

Men…

 

Så er der jo også de gode dage. En livsbekræftende succesdag.
Solen skinner, fuglene synger, smil og glæde blomstrer omkring en. Naboen vinker så kraftigt at hans morgenkaffe flyver ud af mundvigen på ham, buschaufføren smiler så meget at det er tæt på at blive ulækkert, skolelærerne fyrer jokes af i massevis, som man ikke troede skolelærere kunne, en fornemmelse af at de købte Arla produkter man spiste til morgenmad, er fyldt med flydende lykke, ja og Reimer Bo er blevet en flot fyr, jeg kunne blive ved.

Så det handler bare om at gribe dagen, lad vær med at synes dagen er dårlig før du er vågnet op, og så husk at smile til verden, det kunne være den smilte igen J

 

Skrevet af Mathias 2.a

Starten på mit udvekslingsophold

Viktor Nielsen

Dansk

 

Starten på mit udvekslingsophold

 

Vi får klædt om og sat håret hurtigt og efterlader tøj, sko og diverse overalt på gulvet. Maxi råber panisk på engelsk med en meget gennemtrængende tysk accent noget om en solcreme han ikke kunne finde. Jeg prøver at få sendt de sidste sms’er videre til de to piger, vi havde mødt på board-walken tidligere på dagen og får til sidst aftalt et sted vi kan mødes. Den paniske tysker, som ræser rundt på hotel værelset som om russerne stod og bankede på døren, skælder ud og bander på tysk. Solcremen måtte undlades, for vi måtte faktisk ikke være ude alene, men vi ville skynde os før det blev aften, da vores værtsforældre ville komme hjem til hotellet.

Solen hamrede ned på os ude på gaden og mens den kære tysker,  som havde en hudfarve som et spædbarn, måtte brokke og klage sig, så kunne jeg heldigvis drage fordel af min tolerance overfor solens ubarmhjertige UV-stråler, som Maxi kaldte dem. Selvom mødestedet var tastet ind på Maps på vores Iphones, havde vi intet held med at finde frem. Vi går og går og jo mere vi går desto mere kommer vi til at mistænke, at vi måske er faret vild. Så forbi passerende må altså blive ulejligede, beslutter vi. Et problem opstår så her. Alle på gaden var drag queens og ingen af os turde nærmer os de  - ærlig talt - sære skabninger. Man skulle tro at man ville være let påklædt, når der var så varmt, men ikke hvis man er en super drag queen med respekt for sig selv. Man skal helst fremstå som et væsen fra en anden dimension og være lidt for tilnærmende, når man kommer ind for en hvis radius. Vi måtte altså give op og finde ind i skyggen, da vi ikke kunne holde varmen ud.

Efter noget tid kom der en person forbi, som ikke så skræmmende ud og som vi begge turde spørger om vej. Vi finder altså ud af, at mødestedet er på stranden ved en restaurant, som vi spiste hos to dage forinden. Så et stort tak var på sin plads til den forbipasserende og vi fandt hurtigt vores vej. Til vores store overraskelse stod pigerne der stadigvæk og de var heldigvis ikke vrede over at vi kom en halv times tid for sent. Så længe vi bare ikke havde brændt dem af, gav de udtryk for. Men til gengæld så måtte vi gå med til hvad de havde planlagt at vi skulle. Maxi og jeg udvekslede undrende blikke, men når man befinder sig på en homostrand besat af drag queens, så kan de nok ikke have planlagt noget, som ville være specielt farligt eller mærkeligt.

Afsted går vi ned langs stranden og stemningen er helt i top, selvom Maxi er ved at blive lidt rød på hans næse og skuldre. Dette skulle ikke være noget problem, da vi var på vej ud for at bade og med de opmuntrede ord med at vandet nok skulle skærme lidt for de farlige stråler og lindre lidt på hans smerter, undgik vi at have en sur tysker med os og han må være en af de ubehagelige af slagsen efter flere episoder af møgfald på tysk, når man kom til at tage for lange bade og efterlade det kolde vand til ham om morgen.

Så Maxi spørg hele tiden, hvorfor vi ikke bare kan bade her da vandet så indbydende ud. Han måtte skuffes og forklares at vi skulle til et bestemt sted hen. Og et bestemt sted var det! Vi begynder at se nøgne mennesker længere fremme og vi ankommer til et skilt, som forklarer at vi nu bevæger os ind på nudist området og tøj selvfølgelig ikke var tilladt. I første omgang var vi ret skeptiske overfor forslaget, men efter megen snak frem og tilbage måtte vi alligevel befinde os helt nøgne ude i vandet. Det var egentlig ret sjovt indtil vi blev genkendt og ikke af hvem som helst. Nej det var selvfølgelig vores værtsforældre som også var ude og svømme sammen med os fire unge mennesker. Fik jeg nævnt at vores værtsforældre er bøsser? Nej, men op ad vandet skulle vi i hvert fald og før Jim og Jb (som de hedder) kunne nå at sige det ene eller det andet. Tøjet kom på i en lyn fart og vi skyndte os mod hotellet.

Så efter at have været under en uge i USA følte vi at vores udvekslingsophold ligesom var skudt igang.

Solskoldet

 Jeg har altid haft heldet med mig når det kom til sol. Jeg får farve rimlig hurtigt, der er bare et problem. Det var ikke en dejlig nøddebrun farve, så man kom til at ligne en hawaiiansk strandgud. Nej det var snarer en farve så man kom til at ligne en reje som lige er blevet kogt. Der er to specielle solskoldninger som jeg mindes særligt.

 

Den først solskoldning, var den anden dag i Rio. Det var 35°, og vi skulle rigtig ud og nyde Copacabana. Vi kom ned på stranden, og smurte os straks ind i solcreme, og kastede os straks ud i bølgerne. Efter en tid skulle min far hæve nogle penge, og gik af sted i bare tæer, men kom hurtigt tilbage og fortalt at han havde nok lige danset det bedste samba nogensinde, fordi den sorte asfalt var glohed. Da han igen var gået, syntes jeg at jeg havde mere end varmt, og ligeledes havde min bror det. Vi blev opmærksomme på at vi var begyndt at ligne noget der var løgn. Vi fandt solcremen, og opdagede noget rædselsfuldt! Der stod faktor 5! Vi var altså langsomt blevet stegt. Så vi drønede ned og gjorde vores håndklæder våde, og satte os under parasollen, pakket ind som beduiner. Man kunne se de lokale tænkte: "turister". Vi gik straks tilbage til hotellet da min far kom tilbage. Man skulle tro at det sluttede her. Men højdepunktet var om aftenen da jeg skulle tage et bad. Idét jeg skyder glasdøren i badet til side, springer glasset! Så der stod jeg som gud havde skabt mig, plus jeg var skoldet. Så jeg måtte gå med bare fødder ind over glasskårende og kaste mig ud på gangen. Det første der sker er så at vores egyptiske hotel-naboer banker på, jeg når at krænge min underbukser på og åbner. Jeg har aldrig set sådan et ansigts udtryk. der stod jeg. Skoldet, blødende fødder og i underbukser. Jeg brugte de næste to dage indenfor, i sengen. Fed start på min Brasilien tur.

 

Den anden særligt mindeværdige solskoldning fandt sted i Australien. Jeg havde sommerferie. Jeg og vennerne skulle en tur til den offentlige pool, da det var 40°. Vi kom ind og lagde os. Jeg tror vi må have ligget i et kvarter før jeg hører en af de andre grine. Han griner af at mine ben havde fået samme farve som mine laksefarvede shorts. Det så helt surrealistisk ud. Det så ud som om jeg havde lyserøde bukser på. Og det gjorde ondt.

Jeg kan huske da min værtsfar, som havde advaret mig mod solen, så det. Først blev han vred, men siden grinede han af at jeg ikke rigtig kunne sidde ned, uden det føltes som om man havde kogeplader fra lårene og ned. Det var en meget lang, og pinefuld uge.

 

Skygge! Sol hat! Solcreme! Fat det nu!