En verden til forskel

I min natbordsskuffe ligger fire stykker fint sammenfoldet papir. Jeg holder af at finde disse papirer frem en gang imellem, når verden bliver for lille og mine små problemer for store. De minder mig om alt det, der stadig er at gøre og ændre i denne verden. Og de minder mig ikke mindst om alt det, jeg gerne selv vil gøre.

De omtalte papirer er egentligt bare et tarveligt udprint af en dog alt andet end tarvelig tale - en tale, der berørte mig dybt første gang, jeg hørte den. Talen i min natbordsskuffe er skrevet af den pakistanske pige Malala, som hun afholdt under FN´s generalforsamling i New York - på det tidspunkt var Malala 16 år. Til jer der muligvis ikke kender historien om Malala, kommer her en lille opsummering af hendes historie.

I 2009 tog Taliban magten i Swat-dalen i Pakistan, hvor Malala og hendes familie boede. Tirsdag d. 9. Oktober 2012, da Malala var 15 år gammel, var hun nær ved at betale den højeste pris for at sige sin mening. Malala kæmpede nemlig indædt for sin ret til uddannelse til trods for, at hun var en pige. Men for dette blev hun forsøgt dræbt af Taliban ved et skud gennem hovedet.

For mig repræsenterer Malala meget af det, jeg beundrer allermest, lige som at de ting hun kæmper for, ligger mig nær. Historien om hende sætter fokus på tre forhold, som for mig at se er værd at kæmpe for og for Malala værd at dø for. Nemlig, retten til uddannelse, uanset køn. En ret som Taliban bl.a. ved mordforsøget på Malala og andre piger og kvinder forsøger at knægte. Med religion som begrundelse.

Siden jeg var … år gammel har jeg fulgt interesseret med i stort set alle nationale og internationale nyheder og problemstillinger. Da jeg fyldte femten år fik jeg, efter ønske, mit første avisabonnement og antallet af missede 21:30 TV – aviser de sidste mange år er forsvindende lille. Jeg vil altså på mange måder hævde, at jeg har forsøgt at være en nysgerrig og også holdningsbevidst samfundsborger.  Men det alene gør jo ingen forskel….. Det er mennesker som Malala, der gør en forskel – mennesker som ikke blot forholder sig til sin omverden men aktiv tager del i kampen om at forandre sin omverden.

Men hvad gør man, når man er så pokkers heldig at være født i et land med så få virkelige problemer? Men samtidig føler, at man har holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert og tillige føler et vist ansvar ift. at gøre bare en lille positiv forskel i denne verden? Jeg ved det ikke! Men jeg ved, at jeg ikke ejer modet til fx at trodse Taliban.   

Så jeg drømmer videre,  læser videre, ser videre og gør ingen nævneværdig forskel – endnu.