torsdag den 5. december 2013

Lyden af mit liv

Mit hjerte banker så jeg vender mig om

Vender mig om så jeg ikke kan høre det

Prøver lidt at flygte og lidt at glemme

Jeg ligger i min seng, som man jo gør når man skal sove

Men lyden af mit hjerte holder mig vågen

Endnu en gang

 


Men hvorfor?

Hvorfor flygte fra lyden af sit hjerte?

Hvorfor forsøge at fortrænge lyden af sit hjerte ?

Hvorfor kan jeg ikke sove for lyden af mit hjerte?

Min puls er lav og rytmen er fast, der er ingen tegn på uro, svækkelse eller sygdom

Så hvorfor?
 


Fordi!

Fordi lyden af mit hjerte er lyden af mit liv

Lyden af mit held

Min skæbne

Og min død

Lyden af det og det alene skal følge mig resten af mine dage

Resten af mit liv

Og når denne lyd forstummer da forstummer alle livets lyde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar